To nye medarbejdere hos MAS

Under corona nedlukningen begyndte MAS at tage på hjemmebesøg og kørte fra hus til hus i hele Kherwara området. De spurgte efter gravide og ammende kvinder og tilbød dem deres hjælp. Dermed kunne de nå ud til mange flere, fattige, marginaliserede kvinder, som ikke havde mulighed for at møde op til møderne. Desuden var der mange flere kvinder, som fulgte MAS’ råd og vejledninger, nu de fik personlig hjælp. DKM har derfor hjulpet MAS med at ansætte to nye medarbejdere, som skal udføre hjemmebesøg. Mød Tulsi og Manjula her:

Vi er Manjula Devi (øverst) og Tulsi Devi (nederst), vi bor i Distrikt Kherwara. Vi er begge fra underklasse-familier, og er af kasten ”Devi”. Vi har begge arbejdet med Manav Aashrita Sansthan (MAS) i et halvt år.            

 

 

Vores arbejde går ud på at udføre hjemmebesøg hos gravide og ammende kvinder. Her giver vi kvinderne personlig vejledning omkring graviditet og fødsel, amning, mælkeproduktion, vaccinationsprogrammer mm.
 

Vi hjælper også kvinderne til at ansøge om Momtha og Aadha (hvad der svarer til det gule sygesikringskort og barselsdagpenge, red). Mange af kvinderne har ikke et Montha card (CPR-nummer) og kan derfor ikke få en bankkonto. Man skal have en bankkonto for at modtage økonomisk hjælp fra staten. Vi hjælper derfor også kvinderne med at oprette bankkontoer. Alt hvad kvinderne har brug for, hjælper vi dem med.
 
Tekst: Patricha Ottsen