Af Anne-Grethe Andersen

Eksport til Kherwara

I Danmark er det meget almindeligt at kristne børne- og ungdomsorganisationer holder sommerlejr med lejrbål og sang, lege og boldspil, kreativitet og hjemmelavet underholdning samt bibel-undervisning, hvor børnene inddrages aktivt. Alt dette vil vi gerne prøve at eksportere til Kherwara!

Andagter, bibelhistorie og sjove lege

Da Anne-Birthe og Anne-Grethe var i Kherwara i efteråret 2017, holdt vi flere andagter, hvor vi fortalte bibelhistorie krydret med kreative indslag, der inddrog pigerne på forskellig vis. De skulle smage, tegne og bevæge sig med mere. Den ene gang slap vi dem løs med kulørte piberensere og fjer, rulleøjne og andre almindelige danske hobbyartikler. Så måtte de være kreative og skabe blomster, dyr osv. helt efter fri fantasi. En helt normal aktivitet i Danmark, men ikke i Indien, hvor man ikke kender til læringsstile, inddragelse af sanser og den slags almindelige danske pædagogiske virkemidler. I Indien er der meget ”numse til bænk”-undervisning med udenadslære og spørgsmål, der kun har et rigtigt svar, som man bør kunne!

Mange interesserde

Vores andagter vakte opsigt og glæde hos både pigerne og de voksne. Da ledelsen i BDTA kom på besøg blev de præsenteret for pigernes kreative udfoldelser, og også de blev imponerede – alt dette ville de gerne have mere af og prøve at lære, og det vil vi gerne hjælpe med.

Samarbejde med en lokal præstefamilie

På en af de næste rejser til Kherwara fik Anne-Birthe og Patricha kontakt med en aktiv præstefamilie, der bor lidt udenfor Kherwara. Pastor Lakhwinder Mashi og hans hustru er meget interesserede i et samarbejde omkring en lejr, så det skal vi nu prøve. Vi kan holde lejren på hostel i forbindelse med et par helligdage i starten af oktober, hvor pigerne har fri fra skole. Vi skal komme med programmet for dagene, og de materialer vi skal bruge. Vi forestiller os, at det bliver en kopi af en dansk sommerlejr. De sørger for lokale lederkræfter, madindkøb og madlavning. Og der skal noget til – for vi planlægger, at der kan være op til 80 deltagere. Behøver vi sige, at planlægning, glæde og spænding over dette kommende projekt fylder meget i DKM lige nu?

 


TRO, HÅB OG HANDLING

Vores #marchformenstruation kampagne har snart nået enden. Men hvad skal der så ske i fremtiden?

Fortsat arbejde

Marts måned er ved at rinde ud, og det betyder at vores #marchformenstruation kampagne har nået sin ende. Men hvad betyder det for vores fremtidige arbejde med pigerne og deres syn på menstruation?

Gennem marts viste vi, hvordan vi har undervist pigerne i menstruation, hygiejne og den kvindelige anatomi. Men arbejdet stopper ikke her. Hjemme i Danmark fortsætter vi på højtryk. Næstformand Patricha Ottsen søger altid midler, som kan bruges på pigernes fremtidige trivsel. Og allerede kort tid efter hendes hjemkomst fra Indien i januar, modtog Patricha en god nyhed fra OrganiCup.

Flere kopper i fremtiden

Firmaet OrganiCup, som producerer menstruationskopper, har doneret 40 menstrutationskopper til pigehjemmet. Så alle pigerne vil snart have deres egen menstruationskop. Der skal derfor lyde et kæmpe tak til OrganiCup!

Næste tur til Indien

Den fremtidige plan er, at fundraiser Anne-Birthe Ottsen og bestyrelsesmedlem Anne-Grethe vil dele kopperne ud til Oktober, når de skal besøge pigehjemmet. Her vil de også arbejde videre på projektet om at sy bind og tamponer sammen med vores Ung-til-Ung-træner Akku.

Derudover er vores samarbejdspartner Aimal Singh også interesseret i projektet, og han sender derfor to hold unge mennesker til Kherwara til Oktober, som vi vil uddanne til ung-til-ung trænere, for at de kan undervise unge i deres lokalsamfund i fremtiden.

Resultatet af vores undervisning

Næstformand Patricha Ottsen vil i februar 2020 igen sætte kurs mod Kherwara. Her vil hun færdiggøre den undersøgelse, hun startede ved hendes sidste besøg i januar 2019. Forklaret med hendes egne ord:

“Jeg skal ned og evaluere projektet, og undersøge hvilken effekt det har haft på pigernes skolegang, liv og self-image, og konkludere, hvad der eventuelt skal ændres, og hvor der skal sættes ind fremadrettet for at sikre pigernes mobilitet og rettigheder, også når de bløder!”

Vi er spændte på at se resultaterne, Patricha!

 

Silvia (til venstre) og Akku (til højre).

Frihed er nøglen

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne, og hvordan man bruger genanvendelige menstruationsartikler. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

En præstedatter…

Silvia Masih læser til lærer, og er snart færdig med sin uddannelse. På trods af hendes kun toogtyve års levetid er Silvia enormt moden og meget rolig af sind. Hun er præstedatter, og familien har længe lavet socialt arbejde igennem deres kirke. Efter hver søndagsgudstjeneste laver Silvia og hendes mor blandt andet et kvinde-til-kvinde program, hvor de underviser kvinder i basal hygiejne. Derudover underviser Silvia også i ligestilling for en anden frivillig organisation, for som hun selv siger: ”I Indien er der så mange mennesker, der ikke er lige på grund af kastesystemet. De låser sig selv fast til en idé om, at de ikke er lige, fordi det er skæbnebestemt. De er født sådan. Det er vigtigt at oplyse dem om menneskerettigheder og ligestilling, så de kan skabe deres egen skæbne.”

Som Silvia fortæller, lever mange indere i ”kaster”. Det vil sige, at man er født til at udføre det job, som ens forfædre også udførte. Derfor har mange indere svært ved at overkomme fattigdom, da de ofte accepterer at være i den kaste, de nu er født i. Ofte bliver de, der er født i en lav kaste, behandlet betydeligt dårligere af samfundet, og de har oftest dårligt betalte jobs.

Da Silvia bliver spurgt, hvorfor hun nu vil undervise om den kvindelige anatomi, svarer hun alvorligt: “Det her projekt kommer også an på ligestilling. Piger er meget generte her. Vi er ikke åbne ligesom jer danskere. Derfor må vi ændre pigernes mentalitet. Vi må fortælle dem, at de ikke har noget at frygte. Hvis de ændrer deres mentalitet, vil de give den videre til deres kommende børn. Og så vil deres børn være oplyste. Sådan kan vi give viden videre i generationer.” Vise ord, Silvia! 

Og en gymnasieelev

18-årige Akku er datter af pigehjemmets forstander, Arun. Og hun slægter sin far på, hvad angår sin interesse for socialt arbejde. Til dagligt læser Akku på gymnasiet, og er i gang med sit sidste år. Derefter går turen til den nærliggende storby Udaipur, hvor hun vil læse til Socialrådgiver og lave mere socialt arbejde.

Akku viste stor interesse for projektet, da vi underviste Silva i de medbragte menstruationsartikler. Vi spurgte derfor Akku, om ikke hun også havde lyst til at blive Ung-til-Ung træner, hvilket hun begejstret takkede ja til. For som hun selv siger: “Den her undervisning er forhåbentlig med til at skabe en bedre fremtid, ikke kun for pigehjemmet, men også fremtidige piger og kvinder, der vokser op her i omegnen. Kvinder her ved ikke noget om menstruation. De tænker bare, at det er blod, der kommer ud af min krop. Men de ved ikke, hvorfor de får det, eller hvordan menstruation fungerer. De kender ikke til den kvindelige anatomi. Det kan vi forhåbentlig lave om på!” Det håber vi også, Akku!

En kæmpe succes

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia ellevilde med deres nye titel, og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind – noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på herhjemme!


#marchformenstruation

“Bind er dyre. Hvis ikke vi har bind kan vi ikke komme i skole”. Disse ord blev startskuddet på et spændende pilotprojekt om pigernes sundhed og trivsel.

Menstruation, hvorfor nu det?

I Indien er menstruation meget tabubelagt. Ifølge hinduistisk tro, må menstruerende kvinder ikke hente vand eller lave mad, de må ikke gå i templerne eller i markerne, og deres diet er indskrænket. Derudover er der en forventning om, at de isolerer sig i nogen grad. På et mere praktisk plan er bind meget dyre, og mangel på rindende vand, sæbe og skraldespande gør det svært for pigerne at komme i skole.

En undersøgelse på pigehjemmet viste, at mange af pigerne slet ikke vidste hvad menstruation var, da de fik det første gang. En enkelt pige lå endda og græd en hel dag, da hun troede hun skulle dø. Flere var også i tvivl om, hvorvidt en gravid kvinde menstruerer. Altså består problematikken af en bred vifte af fysiske og sociologiske udfordringer.

Ung-til-ung-program

Opsatte på at hjælpe pigerne, gik vi i gang herhjemme. Vi fik doneret genanvendelige menstruationsartikler af firmaet Ko & Ko, og blev godt klædt på til opgaven af Womena, en organisation som arbejder med menstruation og tabus på det Afrikanske kontinent.

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne og hvordan man bruger Ko & Ko’s genanvendelige produkter. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

Trendsætter

Vi er nogle af de første til at indføre bæredygtige menstruationsprodukter i indisk hjælpe-arbejde. En gruppe modige piger på hjemmet har derfor indvilget i at være testpersoner. De har fået gennemgående træning i at bruge produkterne, som de skal bruge ind til vi kommer igen. Efter evaluering håber vi at kunne udvide projektet yderligere.

Civilsamfundsprojekt under opsejling

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia eldevilde med deres nye titel og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind, noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på.

Som helhed er projektet blevet modtaget med entusiasme, og er gået over alt forventning. Vi glæder os til at se, hvad det udvikler sig til, og hvilken betydning det vil have på pigernes hverdag, skolegang og trivsel.

Menstruation er en naturlig del af livets cyklus. Men for mange indiske piger er menstruation et skamfuldt tabu. Det synspunkt kæmper Dansk Kherwara Mission for at ændre.

23 millioner indiske piger

For flere kvinder og piger i Indien er selv det at tale om menstruation et tabu, og manglende adgang til hygiejneprodukter og ordentlige toiletforhold betyder, at deres liv ofte er stillestående, mens cyklussen passerer.

Mange piger udebliver fra skolen fem dage månedligt grundet deres menstruation. Nye undersøgelser viser, at hele 23 millioner indiske piger dropper helt ud af skolen, når de får deres første menstruation. Og alene i Nordindien stoppede over 30% af de interviewede piger deres skolegang, efter de startede med at menstruere. Manglen på ordentlige toiletforhold, skraldespande og menstruationsartikler er blandt andet med til at skabe problemet. Men også selve tabuet og myterne omkring menstruationen har en effekt på pigernes opfattelse. 

Myterne om menstruationen

I mange traditionelle hinduistiske hjem står piger og kvinder over for restriktive tabuer i forhold til menstruation, såsom at blive nægtet adgang til templet og køkkenet. Myter beskriver menstruende kvinder som uhellige, og de traditionelle husholdninger forbyder derfor også ofte kvinderne i at arbejde i marken, da man tror, at det vil ødelægge afgrøderne. Disse former for restriktioner medfører, at den menstruende pige oftest er bundet til at blive indendørs og miste flere dages undervisning i skolen.

En undersøgelse foretaget i Indien i 2014 fandt, at så mange som 42% af kvinderne, der deltog i undersøgelsen, ikke vidste noget om menstruationsartikler, eller hvorfor man bløder. Et andet problem undersøgelsen fandt var, at mange kvinder ikke kunne opretholde basal hygiejne i løbet af deres menstruationscyklus, hvilket i nogle tilfælde førte til reproduktive sygdomme. 

#marchformenstruation

Dansk Kherwara Mission har desværre også oplevet konsekvenserne af dette tabu på pigehjemmet. Ofte udebliver de ældre piger fra skole under deres menstruation. Pigerne skammer sig, og de har ofte ikke råd til bind. Derfor er Dansk Kherwara Mission gået ind i kampen for at styrke pigernes mentalitet omkring menstruation. Vi arbejder for, at de er oplyste omkring deres anatomi, og at de ikke skal mangle menstruationsartikler.

Hverken tabu, myter eller manglende midler skal stå i vejen for pigernes skolegang og opvækst. Samtidigt skal pigerne ikke vokse op i troen, at menstruation er noget, man skal skamme sig over. Vi har derfor implementeret en masse spændende projekter med pigerne, som vi vil fortælle dig mere om over den næste måned. Vi håber derfor, at du vil være med til at marchere for menstruationen gennem marts med os. #marchformenstruation !

Medbestemmelse, ansvarsfølelse og en demokratisk sans er essentielle elementer for pigernes opvækst.

Fra idé til virkelighed

Dansk Kherwara Mission arbejder for pigernes opvækst. Og som en del af den opvækst finder organisationen det vigtigt at styrke pigernes medbestemmelse, ansvarsfølelse og deres demokratiske sans. Der var derfor ikke langt fra idé til virkelighed, da bestyrelsen besluttede, at vi nu skulle opfinde en  lærerig og sjov undervisningsgang i demokratiets veje.

500 kroner til den bedste idé

“500 kroner til et projekt, som I vælger”. Sådan lød ordene fra Dansk Kherwara Missions næstformand, Patricha Ottsen, da hun præsenterede det nye tiltag for pigerne under det sidste besøg på hjemmet. Her oplevede pigerne på All Saints Girls Hostel demokratiets effekt, da der blev tilbudt støtte til et projekt, som de selv skulle udtænke og præsentere for resten af pigehjemmet. Pigerne skulle efter en præsentationsrunde demokratisk stemme om, hvilken idé de personligt fandt bedst. Idéen med flest stemmer ville blive til virkelighed med 500 kroner fra Dansk Kherwara Mission. Den eneste regel var, at projektet skulle omhandle en aktivitet eller en genstand, som kunne gavne hele hjemmet.

Medbestemmelse, ansvarsfølelse og demokratisk sans

Efter Patrichas præsentation gik pigerne hver til sit for at arbejde på deres idé. Foruden selve idéen, skulle de i deres præsentation også overveje, hvor meget projektet ville koste, samt argumentere for hvorfor resten af pigerne skulle vælge netop deres idé.

Resultatet

Tre dage senere samledes vi til en præsentationsrunde. Her stod fire piger klar med hver deres idé. Foran forsamlingen skulle disse piger hver især stille sig op og præsentere. Således argumenterede en for en symaskine, så de kunne reparere deres eget tøj. En anden benyttede muligheden til at ønske sig en “dolak”, en to-sidet tromme, som de kunne bruge til bøn og fester. En tredje pige appellerede til flokken om et sæt højtalere til dans og musik. Slutteligt argumenterede den fjerde pige for en “harmony”, som er en form for indisk klaver.

Den demokratiske afstemning endte næsten enstemnigt; størstedelen af pigerne ønskede sig en dolak. Med den demokratiske sejr i baghånden begik vi os ned i Kherwara by og købte to dolakker. Da vi kom tilbage med trommerne blev vi mødt af glade og spændte piger, som straks gik i gang med at øve deres trommen. Dette udviklede sig hurtigt til fest og dans, og alle pigerne jublede til trommernes rytme.

Igen har demokratiet sejret, og pigehjemmet er blevet to dolakker rigere.

Nu bliver det muligt at testamentere eller oprette et legat til pigehjemmet i Indien.

 

 

BESTIL ET FOREDRAG – TIL DIN LOKALE KIRKE

 

Oplev et fantastisk foredrag om
Pigehjemmet i Kherwara i Indien
fortalt på en levende og
medrivende måde.

KONTAKT
Anne-Birthe Ottsen
hvis din kirke mangler et
overskueligt og meningsfyldt
missionsprojekt med
en stor grad af nærhed.

RING OG HØR MERE PÅ:
50 47 74 54

 

Her er Dansk Kherwara Missions nye kasserer
Skrevet af Birgit Bertelsen

Jeg bor i Sorø, er single og har fire voksne børn. Gennem en del år og frem til pensioneringen var jeg bogholder i et firma, som beskæftiger sig med import/eksport af træ.

Jeg har tidligere været spejderleder, bestyrelsesmedlem i Albertslund IF og i DGI’s gymnastikudvalg. Efter at jeg flyttede fra Albertslund for 6 år siden er jeg nu formand for G.L.A.D. i Sorø, som er en idrætsforening for seniorer 60+.
Desuden er jeg på 3. år kasserer i Stafet for Livet Sorø. Det er et årligt event som løber over 24 timer, og som arrangeres af frivillige i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse for at støtte op om mennesker, som på en eller anden måde har været eller er ramt af kræft.

Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med tal, så da jeg gennem nogen tid havde hørt, at Dansk Kherwara Mission gerne ville have en ny kasserer, tilbød jeg min hjælp.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med alle de engagerede medlemmer af Dansk Kherwara Mission.

Nu er vi nået til den sidste tid i Kherwara – sikke en rejse disse 3 måneder har været. Vi har fået et unikt indblik i en helt anderledes kultur, end vi er vant til. Det har både været spændende og udfordrende at leve i. Vi har lært 70 dejlige piger at kende, og vi har fået lov at have en hverdag sammen med dem.I hverdagene har vi haft mange hyggelige eftermiddagstimer med leg, spil og mange forskellige kreative aktiviteter. Vi har bl.a. malet og tegnet, lavet perlearmbånd, perleplader, forskellige dyr af toiletruller og karton, lagt neglelak, lavet henna og nu hvor det er påsketid, laver vi gækkebreve og påskekyllinger. Pigerne er også vilde med at komme ud på “playground” og spille bold, kaste frisbee, lege fangeleg og finde små dyr.

Derudover har der været særlige dage iblandt, hvor vi har fejret fødselsdage på pigehjemmet, været med pigerne i skole, fejret en stor hinduistisk farvefestival kaldet Holi, været på vandreture på bjergene og meget mere. Vi indførte en søndagstradition, hvor vi havde 10 piger ad gangen med på markedet til fotografering hos en fotograf og efterfølgende gav vi is. Det har været rigtig hyggeligt at have pigerne med på tur i mindre grupper.

Vi har mange aftener været med til pigernes aftenandagt (prayer). Det har været stærkt for os at opleve, at vi på trods af kæmpe kulturforskelle deler en tro på den samme Gud. Det skaber et særligt fællesskab.

Det bliver med blandede følelser, når vi snart rejser herfra. Vi glæder os til at vende hjem til Danmark og vores kære igen, men det bliver hårdt at tage afsked og forlade de 70 skønne piger. De har erobret vores hjerter.