MAS afholder igen i år arrangementer for pigerne i Kherwara. Det betyder, at vores lille team engagerer teenagepiger i hele regionen med tovtrækning og sjipning, henna tatoveringer og sæbeboblekonkurrencer. Men flettet ind sammen med de sjove konkurrencer fortæller MAS også om pigernes rettigheder, og hvad pigerne skal gøre, hvis ikke de bliver overholdt. “Det første skridt på vejen mod, at rettighederne bliver overholdt er, at pigerne kender til dem” fortæller Tulsi, som arbejder for MAS. “Det er derfor ‘Kishori Divas’ er så vigtigt et projekt!”

Som noget nyt har MAS i år inviteret unge kvinder fra lokalsamfundet med til arrangementerne. Disse kvinder fortæller om mulighederne som ung kvinde i Kherwara og svarer på pigernes spørgsmål om livet som gift kvinde. 

I løbet af foråret afholder MAS 30 Arrangementer på tværs af Kherwara, på skoler og i forsamlingshuse. Vi i DKM er meget glade for det engagement MAS lægger for dagen, og for det gode samarbejde de har med lokalsamfundet.

Tekst: Patricha Ottsen

 

Navnet, Dansk Kherwara Mission er ikke længere dækkende efter at vi er begyndt at arbejde i Bangladesh og Rwanda, så derfor vil vi gerne skifte navn.

Måske har du den bedste idé til et nyt navn.

– Navnet skal beskrive os og vores arbejde.
– Det skal kunne staves på dansk og engelsk
– Det skal kunne udtales på engelsk

Det bedste forslag belønnes med to biografbilletter. Kom gerne med flere forslag.
Send dine forslag til Anne-Grethe på aha@mail123.dk senest den 29/2-24.

Der var meget nyt at fortælle til årsmødet, der blev afholdt i Kjellerup den 1.oktober 2023. Nye projekter og samarbejdspartnere i Bangladesh og Rwanda og et vemodigt farvel til Pigehjemmet i Kherwara, Indien. Der blev varslet nye tider med planer om ændringer af vedtægterne og et nyt navn, der vil blive fundet og afsløret næste år. Da Dansk Kherwara Mission ikke længere kun arbejder i Kherwara området i Indien, vil det være naturligt at skifte navn. Det kommer der mere information om senere. Bestyrelsen kunne desuden fortælle, at Rasmus Christiansen afløser Niels Peder Bjerre som kasserer ved årsskiftet. Niels Peder fortsætter som bestyrelsesmedlem. Vi glæder os desuden til at fejre Dansk Kherwara Missions 80 års jubilæum i 2024. Tak til alle, der var mødt op til årsmødet.


Hagar er navnet på et krisecenter for kvinder i Bangladesh. Kvinderne er af forskellige årsager havnet helt nede på samfundets bund: Alle kvinder er ekstremt fattige, nogle er handicappede (ofte pga. spedalskhed) og mange af dem har været udsatte for overgreb og er måske blevet gravide som følge af voldtægt med udstødelse af familien og lokalsamfundet til følge. På Hagar bor der op til 12 kvinder (samt deres eventuelle børn) ad gangen i kortere eller længere tid. Her får de et trygt og sikkert hjem med omsorg og rådgivning/sjælesorg og mulighed for at finde en farbar vej videre i eller tilbage til livet. Mens de bor på hjemmet får de også træning i f.eks. syning, så at de har mulighed for at kunne ernære sig og dermed være mere “attraktiv” som ægtefælle – og dermed muligheden for at sikre sig selv (og deres børn) socialt og sikkerhedsmæssigt.

Hagar er det nye projekt, som Dansk Kherwara Mission støtter. Anders og Patricha fra bestyrelsen besøgte Hagar i februar. De blev overvældet af den enorme taknemmelighed, som kvinderne havde over, at de fik mulighed for at kunne bo på Hagar i deres livs værste stormvejr. Der var ingen tvivl om, at dette er et yderst vigtigt og livsforvandlende arbejde, der gøres her!

Under corona nedlukningen begyndte MAS at tage på hjemmebesøg og kørte fra hus til hus i hele Kherwara området. De spurgte efter gravide og ammende kvinder og tilbød dem deres hjælp. Dermed kunne de nå ud til mange flere, fattige, marginaliserede kvinder, som ikke havde mulighed for at møde op til møderne. Desuden var der mange flere kvinder, som fulgte MAS’ råd og vejledninger, nu de fik personlig hjælp. DKM har derfor hjulpet MAS med at ansætte to nye medarbejdere, som skal udføre hjemmebesøg. Mød Tulsi og Manjula her:

Vi er Manjula Devi (øverst) og Tulsi Devi (nederst), vi bor i Distrikt Kherwara. Vi er begge fra underklasse-familier, og er af kasten ”Devi”. Vi har begge arbejdet med Manav Aashrita Sansthan (MAS) i et halvt år.            

 

 

Vores arbejde går ud på at udføre hjemmebesøg hos gravide og ammende kvinder. Her giver vi kvinderne personlig vejledning omkring graviditet og fødsel, amning, mælkeproduktion, vaccinationsprogrammer mm.
 

Vi hjælper også kvinderne til at ansøge om Momtha og Aadha (hvad der svarer til det gule sygesikringskort og barselsdagpenge, red). Mange af kvinderne har ikke et Montha card (CPR-nummer) og kan derfor ikke få en bankkonto. Man skal have en bankkonto for at modtage økonomisk hjælp fra staten. Vi hjælper derfor også kvinderne med at oprette bankkontoer. Alt hvad kvinderne har brug for, hjælper vi dem med.
 
Tekst: Patricha Ottsen

I fremtiden vil Guman Singh blive støttet af en kvindelig medarbejder, når MAS udfører hjemmebesøg.

I Kherwara er emner som menstruation, fødsler og prævention tabu. Det er altså noget yderst privat, som kvinder og piger helst ikke diskutere åbent, og da slet ikke med mænd. Desuden er det under Corona-tiden gået op for MAS at hjemmebesøg er en god måde at få fat i de kvinder, som ikke har ressourcer til at møde op ved centrene. Det er dog ikke velset for kvinderne, at invitere mænd ind i huset, som de ikke er i familie med. MAS har derfor ytret ønske om at ansætte to kvinder som kan udføre hjemmebesøg og støtte deres mandlige kollegaer i arbejdet med at informere landsbykvinder om deres rettigheder. Det er et ønske som DKM med glæde har opfyldt. Kvinderne er ved at blive ansat og skal herefter oplæres.

Tekst: Patricha Ottsen

 

Forskellige steder i Danmark har flittige og dygtige frivillige lavet børnetøj, bamser og legetøj, der skal komme børn i Indien til gode. Vi har sendt det til vores nye samarbejdspartner, MAS (Manav Aashrita Sansthan), der nu har modtaget pakken og vil snarest begynde at dele tingene ud til kvinder med børn i landsbyerne. Især i denne tid er der ekstra brug for hjælp til landsbyerne. Coronasituationen i Indien er alvorlig! For at bremse smittetrykket er mange arbejdspladser lukket ned, og de mange daglejere er sendt hjem til deres landsbyer. Sådan er situationen også i Kherwara og opland, hvor der især er mange mænd, som arbejde som daglejere i nabostaten. Mange familier mangler derfor de helt basale fornødenheder til at klare hverdagen. Tøj og legetøj til børnene gør derfor god gavn i en svær tid. En kæmpestor TAK skal lyde til alle de frivillige, der har lavet de fine ting!

Af Anne-Grethe Andersen

Eksport til Kherwara

I Danmark er det meget almindeligt at kristne børne- og ungdomsorganisationer holder sommerlejr med lejrbål og sang, lege og boldspil, kreativitet og hjemmelavet underholdning samt bibel-undervisning, hvor børnene inddrages aktivt. Alt dette vil vi gerne prøve at eksportere til Kherwara!

Andagter, bibelhistorie og sjove lege

Da Anne-Birthe og Anne-Grethe var i Kherwara i efteråret 2017, holdt vi flere andagter, hvor vi fortalte bibelhistorie krydret med kreative indslag, der inddrog pigerne på forskellig vis. De skulle smage, tegne og bevæge sig med mere. Den ene gang slap vi dem løs med kulørte piberensere og fjer, rulleøjne og andre almindelige danske hobbyartikler. Så måtte de være kreative og skabe blomster, dyr osv. helt efter fri fantasi. En helt normal aktivitet i Danmark, men ikke i Indien, hvor man ikke kender til læringsstile, inddragelse af sanser og den slags almindelige danske pædagogiske virkemidler. I Indien er der meget ”numse til bænk”-undervisning med udenadslære og spørgsmål, der kun har et rigtigt svar, som man bør kunne!

Mange interesserde

Vores andagter vakte opsigt og glæde hos både pigerne og de voksne. Da ledelsen i BDTA kom på besøg blev de præsenteret for pigernes kreative udfoldelser, og også de blev imponerede – alt dette ville de gerne have mere af og prøve at lære, og det vil vi gerne hjælpe med.

Samarbejde med en lokal præstefamilie

På en af de næste rejser til Kherwara fik Anne-Birthe og Patricha kontakt med en aktiv præstefamilie, der bor lidt udenfor Kherwara. Pastor Lakhwinder Mashi og hans hustru er meget interesserede i et samarbejde omkring en lejr, så det skal vi nu prøve. Vi kan holde lejren på hostel i forbindelse med et par helligdage i starten af oktober, hvor pigerne har fri fra skole. Vi skal komme med programmet for dagene, og de materialer vi skal bruge. Vi forestiller os, at det bliver en kopi af en dansk sommerlejr. De sørger for lokale lederkræfter, madindkøb og madlavning. Og der skal noget til – for vi planlægger, at der kan være op til 80 deltagere. Behøver vi sige, at planlægning, glæde og spænding over dette kommende projekt fylder meget i DKM lige nu?

 


TRO, HÅB OG HANDLING

Vores #marchformenstruation kampagne har snart nået enden. Men hvad skal der så ske i fremtiden?

Fortsat arbejde

Marts måned er ved at rinde ud, og det betyder at vores #marchformenstruation kampagne har nået sin ende. Men hvad betyder det for vores fremtidige arbejde med pigerne og deres syn på menstruation?

Gennem marts viste vi, hvordan vi har undervist pigerne i menstruation, hygiejne og den kvindelige anatomi. Men arbejdet stopper ikke her. Hjemme i Danmark fortsætter vi på højtryk. Næstformand Patricha Ottsen søger altid midler, som kan bruges på pigernes fremtidige trivsel. Og allerede kort tid efter hendes hjemkomst fra Indien i januar, modtog Patricha en god nyhed fra OrganiCup.

Flere kopper i fremtiden

Firmaet OrganiCup, som producerer menstruationskopper, har doneret 40 menstrutationskopper til pigehjemmet. Så alle pigerne vil snart have deres egen menstruationskop. Der skal derfor lyde et kæmpe tak til OrganiCup!

Næste tur til Indien

Den fremtidige plan er, at fundraiser Anne-Birthe Ottsen og bestyrelsesmedlem Anne-Grethe vil dele kopperne ud til Oktober, når de skal besøge pigehjemmet. Her vil de også arbejde videre på projektet om at sy bind og tamponer sammen med vores Ung-til-Ung-træner Akku.

Derudover er vores samarbejdspartner Aimal Singh også interesseret i projektet, og han sender derfor to hold unge mennesker til Kherwara til Oktober, som vi vil uddanne til ung-til-ung trænere, for at de kan undervise unge i deres lokalsamfund i fremtiden.

Resultatet af vores undervisning

Næstformand Patricha Ottsen vil i februar 2020 igen sætte kurs mod Kherwara. Her vil hun færdiggøre den undersøgelse, hun startede ved hendes sidste besøg i januar 2019. Forklaret med hendes egne ord:

“Jeg skal ned og evaluere projektet, og undersøge hvilken effekt det har haft på pigernes skolegang, liv og self-image, og konkludere, hvad der eventuelt skal ændres, og hvor der skal sættes ind fremadrettet for at sikre pigernes mobilitet og rettigheder, også når de bløder!”

Vi er spændte på at se resultaterne, Patricha!

 

Silvia (til venstre) og Akku (til højre).

Frihed er nøglen

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne, og hvordan man bruger genanvendelige menstruationsartikler. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

En præstedatter…

Silvia Masih læser til lærer, og er snart færdig med sin uddannelse. På trods af hendes kun toogtyve års levetid er Silvia enormt moden og meget rolig af sind. Hun er præstedatter, og familien har længe lavet socialt arbejde igennem deres kirke. Efter hver søndagsgudstjeneste laver Silvia og hendes mor blandt andet et kvinde-til-kvinde program, hvor de underviser kvinder i basal hygiejne. Derudover underviser Silvia også i ligestilling for en anden frivillig organisation, for som hun selv siger: ”I Indien er der så mange mennesker, der ikke er lige på grund af kastesystemet. De låser sig selv fast til en idé om, at de ikke er lige, fordi det er skæbnebestemt. De er født sådan. Det er vigtigt at oplyse dem om menneskerettigheder og ligestilling, så de kan skabe deres egen skæbne.”

Som Silvia fortæller, lever mange indere i ”kaster”. Det vil sige, at man er født til at udføre det job, som ens forfædre også udførte. Derfor har mange indere svært ved at overkomme fattigdom, da de ofte accepterer at være i den kaste, de nu er født i. Ofte bliver de, der er født i en lav kaste, behandlet betydeligt dårligere af samfundet, og de har oftest dårligt betalte jobs.

Da Silvia bliver spurgt, hvorfor hun nu vil undervise om den kvindelige anatomi, svarer hun alvorligt: “Det her projekt kommer også an på ligestilling. Piger er meget generte her. Vi er ikke åbne ligesom jer danskere. Derfor må vi ændre pigernes mentalitet. Vi må fortælle dem, at de ikke har noget at frygte. Hvis de ændrer deres mentalitet, vil de give den videre til deres kommende børn. Og så vil deres børn være oplyste. Sådan kan vi give viden videre i generationer.” Vise ord, Silvia! 

Og en gymnasieelev

18-årige Akku er datter af pigehjemmets forstander, Arun. Og hun slægter sin far på, hvad angår sin interesse for socialt arbejde. Til dagligt læser Akku på gymnasiet, og er i gang med sit sidste år. Derefter går turen til den nærliggende storby Udaipur, hvor hun vil læse til Socialrådgiver og lave mere socialt arbejde.

Akku viste stor interesse for projektet, da vi underviste Silva i de medbragte menstruationsartikler. Vi spurgte derfor Akku, om ikke hun også havde lyst til at blive Ung-til-Ung træner, hvilket hun begejstret takkede ja til. For som hun selv siger: “Den her undervisning er forhåbentlig med til at skabe en bedre fremtid, ikke kun for pigehjemmet, men også fremtidige piger og kvinder, der vokser op her i omegnen. Kvinder her ved ikke noget om menstruation. De tænker bare, at det er blod, der kommer ud af min krop. Men de ved ikke, hvorfor de får det, eller hvordan menstruation fungerer. De kender ikke til den kvindelige anatomi. Det kan vi forhåbentlig lave om på!” Det håber vi også, Akku!

En kæmpe succes

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia ellevilde med deres nye titel, og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind – noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på herhjemme!


#marchformenstruation