Et håb om en ny begyndelse på Hagar

”Rabia” sidder sammen med sin lille søn under halvtaget på krisecenterets veranda. Rabia er lykkelig for, at hun fik ham med, da hun flygtede fra sin eks-mand og svigerfamilie. Svigerfamilien forsøger stadig at gøre krav på sønnen, for i Bangladesh er sønner værdifulde og kan sikre familiens fremtid. Havde Rabias søn været en pige, havde de været ligeglade. For i Bangladesh er piger mest en byrde for familien.  

Rabia er 26 år og har været på Hagar i nogle uger. Det er ved at være længe siden, at hun flygtede fra sit voldelige ægteskab, og de blev skilt. Hun var dagligt blevet udsat for vold fra hendes mand og medlemmer af hendes svigerfamilie. Efter en særlig voldelig episode lykkedes det hende at flygte hjem til sin egen familie. Hun kom på sygehuset og blev behandlet for slag på overkroppen og i hovedet. Hørelsen på det ene øre stod dog ikke til at redde.

Rabia har et håb. Et håb om at tingene vil ændre sig nu hvor hun er på krisecenteret, Hagar. Hun er afhængig af sine forældre, men de er gamle og meget fattige. Rabia håber, at hun på Hagar kan lære et håndværk, som hun kan tjene nogle penge på, så hun kan være med til at forsørge familien.