Silvia (til venstre) og Akku (til højre).

Frihed er nøglen

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne, og hvordan man bruger genanvendelige menstruationsartikler. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

En præstedatter…

Silvia Masih læser til lærer, og er snart færdig med sin uddannelse. På trods af hendes kun toogtyve års levetid er Silvia enormt moden og meget rolig af sind. Hun er præstedatter, og familien har længe lavet socialt arbejde igennem deres kirke. Efter hver søndagsgudstjeneste laver Silvia og hendes mor blandt andet et kvinde-til-kvinde program, hvor de underviser kvinder i basal hygiejne. Derudover underviser Silvia også i ligestilling for en anden frivillig organisation, for som hun selv siger: ”I Indien er der så mange mennesker, der ikke er lige på grund af kastesystemet. De låser sig selv fast til en idé om, at de ikke er lige, fordi det er skæbnebestemt. De er født sådan. Det er vigtigt at oplyse dem om menneskerettigheder og ligestilling, så de kan skabe deres egen skæbne.”

Som Silvia fortæller, lever mange indere i ”kaster”. Det vil sige, at man er født til at udføre det job, som ens forfædre også udførte. Derfor har mange indere svært ved at overkomme fattigdom, da de ofte accepterer at være i den kaste, de nu er født i. Ofte bliver de, der er født i en lav kaste, behandlet betydeligt dårligere af samfundet, og de har oftest dårligt betalte jobs.

Da Silvia bliver spurgt, hvorfor hun nu vil undervise om den kvindelige anatomi, svarer hun alvorligt: “Det her projekt kommer også an på ligestilling. Piger er meget generte her. Vi er ikke åbne ligesom jer danskere. Derfor må vi ændre pigernes mentalitet. Vi må fortælle dem, at de ikke har noget at frygte. Hvis de ændrer deres mentalitet, vil de give den videre til deres kommende børn. Og så vil deres børn være oplyste. Sådan kan vi give viden videre i generationer.” Vise ord, Silvia! 

Og en gymnasieelev

18-årige Akku er datter af pigehjemmets forstander, Arun. Og hun slægter sin far på, hvad angår sin interesse for socialt arbejde. Til dagligt læser Akku på gymnasiet, og er i gang med sit sidste år. Derefter går turen til den nærliggende storby Udaipur, hvor hun vil læse til Socialrådgiver og lave mere socialt arbejde.

Akku viste stor interesse for projektet, da vi underviste Silva i de medbragte menstruationsartikler. Vi spurgte derfor Akku, om ikke hun også havde lyst til at blive Ung-til-Ung træner, hvilket hun begejstret takkede ja til. For som hun selv siger: “Den her undervisning er forhåbentlig med til at skabe en bedre fremtid, ikke kun for pigehjemmet, men også fremtidige piger og kvinder, der vokser op her i omegnen. Kvinder her ved ikke noget om menstruation. De tænker bare, at det er blod, der kommer ud af min krop. Men de ved ikke, hvorfor de får det, eller hvordan menstruation fungerer. De kender ikke til den kvindelige anatomi. Det kan vi forhåbentlig lave om på!” Det håber vi også, Akku!

En kæmpe succes

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia ellevilde med deres nye titel, og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind – noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på herhjemme!


#marchformenstruation