Kherwara Missionen
  • VORES ARBEJDE
    • Bestil et foredrag
  • NYHEDER
  • STØT OS
  • kherwaraBLADET
  • OM OS
  • Søg
  • Menu

Pigehjemmet

Dansk Kherwara Mission er en kristen organisation, som arbejder for piger og kvinders rettigheder i området Kherwara i det nordlige Indien. Her har vi drevet et pigehjem siden 1944, og flere hundrede indiske piger har haft deres opvækst her. Pigehjemmet, kaldet ”All Saints Girls Hostel” giver fattige og udsatte piger et trygt sted at vokse op i et blomstrende fællesskab. Her får pigerne mad tre gange om dagen, skolegang, tøj på kroppen og lægehjælp. De bor på hjemmet 10 måneder om året. I disse måneder sover pigerne i sovesale, hvor de sover sammen to og to. Dette har vist sig at give pigerne en større tryghed, da det kan være hårdt at leve uden sin mor og far. Ydermere får de mindste af pigerne ved ankomst tildelt en ”didi”, en slags bonus storesøster, som har boet på hjemmet i længere tid. Denne ”søster” vil hjælpe den mindste med vasketøj, lektier og sørge for at den mindste finder sig godt til rette i de nye rammer. Pigehjemmet har også en legeplads med gyngestativ, rutsjebane, vipper og sandkasse med god plads til leg og læring. Derudover forbindes pigehjemmets bygninger af en stor atriumgård, hvor pigerne ofte leger, hygger eller læser lektier i fællesskab. 

Pædagogisk personale 

På hjemmet har vi ansat pædagogisk personale til at lave mad og passe på pigerne. Vi ansætter blandt andet udsatte kvinder med hjertet det rette sted, som kan bidrage såvel som drage fordel af pigehjemmet. Kvinderne bor på pigehjemmet, og er altid lige i nærheden, hvis pigerne skulle få brug for det. De er ansat under gode forhold med henblik på deres egen familie. De har blandt andet selv mulighed for at have en datter eller et barnebarn på hjemmet.

Vejledning og visioner

Pigerne bor på hjemmet fra de starter i folkeskolen til de afslutter gymnasiet. Udover at sørge for deres skolegang, yder vi også vejledning til tiden efter pigehjemmet. Vi inviterer løbende forældrene forbi til en snak om pigernes trivsel, fremtid og muligheder, og vi sørger for bedst muligt at imødekomme pigernes visioner for fremtiden. Indisk regering har mange muligheder for fattige piger for videregående uddannelser, såsom fripladser og legater. Og vi gør vores ypperste for at alle piger får en god start på livet og de bedste muligheder for et godt voksenliv! 

Volontører

Dansk Kherwara Mission sender løbende volontører til pigehjemmet. Under opholdet er de ansvarlige for diverse pædagogiske aktiviteter, der har til formål at styrke og værne om pigerne. Volontørerne sendes af sted to og to, hvor de bor i pigehjemmets forstanderbolig i et volontørværelse med eget bad og terrasse. Prisen for et ophold af mindst 3 måneders varighed er 18.000,- med alt inklusiv (visa, transport til og fra lufthavnen samt kost og logi). Beløbet er ydermere fradragsberettiget. Kontakt os og hør nærmere om, hvordan du kan blive volontør for os

KONTAKT

Telefon: 41 58 62 93
CVR # 29 73 33 33

STØT OS

Testementer din støtte

Dóner og hjælp piger i nød

  • Resourcer
    • Regnskab
    • Privatlivspolitik
Scroll to top