Gravide og småbørnsmødre i Indien
Dansk Kherwara Mission (DKM) arbejder sammen med en lokal organisation i Indien, Manav Aashrita Sansthan (MAS), der har særlig fokus på gravide kvinder. MAS støtter op om alle de gode tiltag, som den indiske regering har til befolkningen. Desværre kender mange ikke kvinders rettigheder. MAS’ projekter informerer, vejleder og hjælper kvinderne til at opnå deres rettigheder og få mere viden om ernæring og vaccination. Underernæring er et stort problem i Kherwara, og de gravide er specielt sårbare, da dette kan give alvorlige følgeskader på de ufødte børn. DKM støtter projekt ”Håb”, der udføres af MAS og vil nå ud til gravide og ammende kvinder i Kherwara med vejledning om ernæring og vaccination, rettigheder og muligheder.