10. februar 2016

om OS

Om os

Pigehjemmet i Kherwara, en provinsby i delstaten Rajastan i Indien.

Dansk Kherwara Mission er en organisation, som driver et pigehjem i Indien. Organisationen giver fattige piger fra fattige områder en værdig opvækst, tøj på kroppen, mad tre gange om dagen og skolegang. Når pigerne afslutter deres tid på pigehjemmet, har de fået hvad der svarer til den danske folkeskole, men hjælpen slutter ikke her: projektet følger dem, og yder både økonomisk hjælp og vejledning til videre uddannelse, og går ind og mægler med familierne, hvis de vil gifte pigerne væk, før de har færdiggjort deres uddannelse. På trods af organisationens navn, er det ikke et krav for optagelse at pigerne er kristne.

Indien er et fascinerende og spændende land med en kultur,
der på vesterlændinge både virker dragende og føles meget
fremmed.
Indien er et smukt land, overdådig i farvepragt og med stor
kontrast mellem fattig og rig. Den samme kontrast findes
mellem den højteknoligske verden og den fattige landsby-
bonde i yderområderne.

Indien er fyldt med folk, et mylder af mennesker overalt.
Folket er bundet sammen med stærke familiebånd og
gamle og uigennemskuelige traditioner. Det er præget af
en religion, der med sin reinkarnationslære og sin tidsfor-
ståelse ser ud, som om man har tid nok. Alligevel er inder-
ne generelt set et utroligt flittigt folk.

Indien er stadig kasteopdelt. Det betyder f. eks., at man
i den nordvestlige del af Indien finder en del stammefolk,
der i visse områder kan udgøre op til en 30-40% af befolk-
ningen, og som betegnes som lavsociale. De bor oftest i
landsbyer, og det er i sådan et område, at Kherwara Mis-
sionen driver et pigehjem.

“Vore opgave er at vise pigerne omsorg og at deltage i den
daglige rytme. Her er 52 fattige piger fra I. til 10.klasse, nog-
le forældreløse.
De får her et sted at bo, får tøj på kroppen og nok at spise,
mens de passer deres skolegang i den almindelige indiske
skole.
Det er en flok glade piger, som man slet ikke kan lade være
at holde af. Deres vilkår er også bedre end mange andres.
F.eks. så vi børn arbejde på en vej mellem Udaipur og Kher-
wara, – her er skolegang byttet ud med at slæbe sten.

Hjemmets drift beror alene på støtte fra Danmark, og i øje-
blikket arbejdes der ihærdigt på at få bygningerne restau-
reret og gjort bedre. Et projekt, som er i gang, men mangler
de største arbejder endnu.

Det har taget tid for os at vænne os til indisk mentalitet og
manglende effektivitet, men Hostel fungerer godt efter in-
diske forhold.
Pigerne får omsorg, tøj, og ingen går sultne i seng. De får
lægehjælp, og det er betryggende at se, at alle indsprøjt-
ningerne foregår med sterile sprøjter – specielt i et område
som her, hvor AIDS og hepatitis er store problemer.

Ud over at få dækket disse basale behov, får pigerne også
en faglig og kristen opdragelse på hjemmet, i søndagssko-
len og i kirken. Så selv om deres vej gennem livet i et stærkt
modsætningsfyldt Indien uden tvivl bliver knudret og fuld
af modstand, så giver årene på All Saints Girls Hostel dem
alligevel noget, som mange andre indiske børn ikke får:
Uddannelse og tro – en tro på Gud og sig selv. Det ser man
i deres smil, men specielt en tro på noget større, de altid kan
støtte sig til.
Så alt i alt: Dette hjem gør en forskel.