Så er det tre uger siden, vi, Helene og Elisabeth, ankom til Kherwara. Her blev vi modtaget af 70 skønne piger og af Arun og hans familie, som har vist stor gæstfrihed. De seneste uger har budt på mange forskellige aktiviter med pigerne, flere besøg på deres skole og en masse indisk kultur for os. Vi ser frem til 3 gode og spændende måneder her på pigehjemmet.

Her kommer der lige en update hernede fra Kherwara. Den har været lidt længe undervejs, da internettetforbindelsen har drillet, men nu skulle den gerne komme frem til jer 😉 I starten af oktober havde pigerne en lille ferie på fire dage. Derfor tog de hjem til deres familier, og vi voluntører (Katrine og Lisa) så vores snit til at besøge dem derhjemme og få en fornemmelse af, hvad det er, de kommer fra. Pigerne som bor her på hjemmet kommer fra nogle af de fattigste familier i området omkring Kherwara og helt op til to timer væk herfra. Denne fattigdom fik vi at se med egne øjne, da vi besøgte en landsby tæt herpå, hvor nogle af pigerne bor. Og med landsby skal der forstås en bunke huse med 300 m afstand i mellem sig, og hvor flere af vejene knap nok var til at gå på.

1Her ses Basinti bhais hus. Rassi i den blå kjole bor også på hjemmet.

Vi besøgte fem af pigerne i deres hjem, og en af bhaierne, som er en slags pædagoger på hjemmet. Pigerne bor i små huse, hvor væggene er lavet af ler og tagene af træ. Husene består kun af 1-3 rum (se billederne), og så er det endda familier på minimum fem personer, der bor i disse huse! 2Serenas familie. Huset ser meget større ud end det er. Der gemmer sig kun et reelt rum på 10 m2 inden bag døren.
Da vi besøgte Pleena, blev vi overraskede over, hvad vi kom til. Ved første øjenkast lignede det lidt en ruin, for det eneste vi så, var en bygning kun med vægge… Dog viste det sig, at der omme bag ved lå en lille lerhytte med plastik som tag. Her bor familien, som i alt består af syv mennesker fra tre generationer sammen. Det var meget bemærkelsesværdigt, at der var så stor en kontrast mellem disse menneskers fattige kår og så det skønne, idylliske landskab som de var omringet af samt kvindernes smukke, farverige sareekjoler! 3

Pleena og hendes mor foran deres “hus” som også er nævnt i teksten.

Og selvom familierne er fattige, blev vi alligevel modtaget med den store indiske gæstfrihed og blev tilbudt småkager alle steder, hvor vi kom. Dette var på trods af, at der ikke var nogen af familierne, der vidste, at vi kom. For her i Indien er det helt normalt bare at dukke uanmeldt op. 5

Pleenas familie på syv.

Så det var i sandhed en oplevelse med mange indtryk. Men alt i alt var det rart at vide, hvad pigerne kommer fra og dejligt at se, at de også smilede og var glade. Efter at have set deres vilkår derhjemme, stod det klart for os, hvor gode standarder der er på pigehjemmet, og hvor stor en forskel det gør for pigerne at få lov til at bo her. Men som Arun også siger, gør pigehjemmet ikke kun en forskel for pigerne selv men for i alt hele tre generationer: Deres familie derhjemme, dem selv, og deres kommende familier! Hele denne oplevelse gjorde os stolte over og taknemmelige for at kunne få lov til at være en del af et projekt, der så tydeligt gør en forskel! 4

Det fantastisk smukke landskab.

 

Lisa og Katrine er vores nye volontører – Følg dem her eller på facebook

www.facebook.com/danskkherwaramission

 

katrine-og-lisa

Anne-Birthe og Patricha var på Frivillig Børs i går eftermiddags. De tiltrak sig en del opmærksomhed p.g.a. deres matchende, prikkede look (foruden den gode sag, selvfølgelig!), og blev både interviewet til avis og tv.

12931123_1594466664203521_7700579328090494748_n

Nu er det sidste neglelak og henna brugt, pigerne er blevet krammet farvel og kufferterne er pakkede. Vi vender snuden mod Danmark om et par timer og glæder os meget til at få et stykke rugbrød med ost i morgen tidlig.

12806126_1570937569889764_4077097113217871498_n

Pigerne ELSKER deres væve, og laver nogle rigtig fine ting, som de stolt hænger op i hjemmets bede- og spisesal.
Endnu en gang tusind tak til Michael Rønne fra Sorø som år efter år tager sig tid til at lave rammerne til pigernes kreative udfoldelser.
1935390_1568409650142556_4187101627106587984_n

12745681_1568409610142560_1155602415821831664_n 12744208_1568409670142554_8332491324782914397_n

Vores piger har fået samlet det mindste køkken-sæt jeg nogensinde har set. Det indeholder små bitte kopper og skeer, gryder og kander og sågar et lille komfur. Her ses Hanixa og Akonsa igang med at lave mad til os

12728858_1567996363517218_1888555164473812536_n

Så har vi igen gang i flonellograf’en. de store piger fik lavet en rigtig fin præsentation af dagens bibeltekst

12743695_1567542990229222_5459778955463173113_n 12733616_1567543066895881_7542441462018275941_n

 

Skøre Anne-Birthe elsker prikker og da hun så disse tre tørklæder var hun derfor helt solgt. Men de er vist lidt malplacerede til bhai’ernes stil… nåja, varme men grimme, bhai’erne blev glade

12734121_1565615033755351_820053834326901374_n

Der er ikke noget i Danmark der kan sammenlignes med det pres der er på vores legetøj her i Kherwara. Så for at passe lidt på både spil og dukker har vi nu købt disse tæpper som pigerne kan lege på. Det har været lidt af en udfordring at få pigerne til at forstå vigtigheden af tæpperne, men nu på fjerdedagen efter indførelsen har de taget ideen til sig

12729344_1563571410626380_6397153476709178221_n 12745672_1563571383959716_4134624842197006661_n