Her er Dansk Kherwara Missions nye kasserer
Skrevet af Birgit Bertelsen

Jeg bor i Sorø, er single og har fire voksne børn. Gennem en del år og frem til pensioneringen var jeg bogholder i et firma, som beskæftiger sig med import/eksport af træ.

Jeg har tidligere været spejderleder, bestyrelsesmedlem i Albertslund IF og i DGI’s gymnastikudvalg. Efter at jeg flyttede fra Albertslund for 6 år siden er jeg nu formand for G.L.A.D. i Sorø, som er en idrætsforening for seniorer 60+.
Desuden er jeg på 3. år kasserer i Stafet for Livet Sorø. Det er et årligt event som løber over 24 timer, og som arrangeres af frivillige i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse for at støtte op om mennesker, som på en eller anden måde har været eller er ramt af kræft.

Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med tal, så da jeg gennem nogen tid havde hørt, at Dansk Kherwara Mission gerne ville have en ny kasserer, tilbød jeg min hjælp.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med alle de engagerede medlemmer af Dansk Kherwara Mission.

Nu er vi nået til den sidste tid i Kherwara – sikke en rejse disse 3 måneder har været. Vi har fået et unikt indblik i en helt anderledes kultur, end vi er vant til. Det har både været spændende og udfordrende at leve i. Vi har lært 70 dejlige piger at kende, og vi har fået lov at have en hverdag sammen med dem.I hverdagene har vi haft mange hyggelige eftermiddagstimer med leg, spil og mange forskellige kreative aktiviteter. Vi har bl.a. malet og tegnet, lavet perlearmbånd, perleplader, forskellige dyr af toiletruller og karton, lagt neglelak, lavet henna og nu hvor det er påsketid, laver vi gækkebreve og påskekyllinger. Pigerne er også vilde med at komme ud på “playground” og spille bold, kaste frisbee, lege fangeleg og finde små dyr.

Derudover har der været særlige dage iblandt, hvor vi har fejret fødselsdage på pigehjemmet, været med pigerne i skole, fejret en stor hinduistisk farvefestival kaldet Holi, været på vandreture på bjergene og meget mere. Vi indførte en søndagstradition, hvor vi havde 10 piger ad gangen med på markedet til fotografering hos en fotograf og efterfølgende gav vi is. Det har været rigtig hyggeligt at have pigerne med på tur i mindre grupper.

Vi har mange aftener været med til pigernes aftenandagt (prayer). Det har været stærkt for os at opleve, at vi på trods af kæmpe kulturforskelle deler en tro på den samme Gud. Det skaber et særligt fællesskab.

Det bliver med blandede følelser, når vi snart rejser herfra. Vi glæder os til at vende hjem til Danmark og vores kære igen, men det bliver hårdt at tage afsked og forlade de 70 skønne piger. De har erobret vores hjerter.

Så er det tre uger siden, vi, Helene og Elisabeth, ankom til Kherwara. Her blev vi modtaget af 70 skønne piger og af Arun og hans familie, som har vist stor gæstfrihed. De seneste uger har budt på mange forskellige aktiviter med pigerne, flere besøg på deres skole og en masse indisk kultur for os. Vi ser frem til 3 gode og spændende måneder her på pigehjemmet.

Her kommer der lige en update hernede fra Kherwara. Den har været lidt længe undervejs, da internettetforbindelsen har drillet, men nu skulle den gerne komme frem til jer 😉 I starten af oktober havde pigerne en lille ferie på fire dage. Derfor tog de hjem til deres familier, og vi voluntører (Katrine og Lisa) så vores snit til at besøge dem derhjemme og få en fornemmelse af, hvad det er, de kommer fra. Pigerne som bor her på hjemmet kommer fra nogle af de fattigste familier i området omkring Kherwara og helt op til to timer væk herfra. Denne fattigdom fik vi at se med egne øjne, da vi besøgte en landsby tæt herpå, hvor nogle af pigerne bor. Og med landsby skal der forstås en bunke huse med 300 m afstand i mellem sig, og hvor flere af vejene knap nok var til at gå på.

1Her ses Basinti bhais hus. Rassi i den blå kjole bor også på hjemmet.

Vi besøgte fem af pigerne i deres hjem, og en af bhaierne, som er en slags pædagoger på hjemmet. Pigerne bor i små huse, hvor væggene er lavet af ler og tagene af træ. Husene består kun af 1-3 rum (se billederne), og så er det endda familier på minimum fem personer, der bor i disse huse! 2Serenas familie. Huset ser meget større ud end det er. Der gemmer sig kun et reelt rum på 10 m2 inden bag døren.
Da vi besøgte Pleena, blev vi overraskede over, hvad vi kom til. Ved første øjenkast lignede det lidt en ruin, for det eneste vi så, var en bygning kun med vægge… Dog viste det sig, at der omme bag ved lå en lille lerhytte med plastik som tag. Her bor familien, som i alt består af syv mennesker fra tre generationer sammen. Det var meget bemærkelsesværdigt, at der var så stor en kontrast mellem disse menneskers fattige kår og så det skønne, idylliske landskab som de var omringet af samt kvindernes smukke, farverige sareekjoler! 3

Pleena og hendes mor foran deres “hus” som også er nævnt i teksten.

Og selvom familierne er fattige, blev vi alligevel modtaget med den store indiske gæstfrihed og blev tilbudt småkager alle steder, hvor vi kom. Dette var på trods af, at der ikke var nogen af familierne, der vidste, at vi kom. For her i Indien er det helt normalt bare at dukke uanmeldt op. 5

Pleenas familie på syv.

Så det var i sandhed en oplevelse med mange indtryk. Men alt i alt var det rart at vide, hvad pigerne kommer fra og dejligt at se, at de også smilede og var glade. Efter at have set deres vilkår derhjemme, stod det klart for os, hvor gode standarder der er på pigehjemmet, og hvor stor en forskel det gør for pigerne at få lov til at bo her. Men som Arun også siger, gør pigehjemmet ikke kun en forskel for pigerne selv men for i alt hele tre generationer: Deres familie derhjemme, dem selv, og deres kommende familier! Hele denne oplevelse gjorde os stolte over og taknemmelige for at kunne få lov til at være en del af et projekt, der så tydeligt gør en forskel! 4

Det fantastisk smukke landskab.

 

Lisa og Katrine er vores nye volontører – Følg dem her eller på facebook

www.facebook.com/danskkherwaramission

 

katrine-og-lisa

Anne-Birthe og Patricha var på Frivillig Børs i går eftermiddags. De tiltrak sig en del opmærksomhed p.g.a. deres matchende, prikkede look (foruden den gode sag, selvfølgelig!), og blev både interviewet til avis og tv.

12931123_1594466664203521_7700579328090494748_n

Nu er det sidste neglelak og henna brugt, pigerne er blevet krammet farvel og kufferterne er pakkede. Vi vender snuden mod Danmark om et par timer og glæder os meget til at få et stykke rugbrød med ost i morgen tidlig.

12806126_1570937569889764_4077097113217871498_n

Pigerne ELSKER deres væve, og laver nogle rigtig fine ting, som de stolt hænger op i hjemmets bede- og spisesal.
Endnu en gang tusind tak til Michael Rønne fra Sorø som år efter år tager sig tid til at lave rammerne til pigernes kreative udfoldelser.
1935390_1568409650142556_4187101627106587984_n

12745681_1568409610142560_1155602415821831664_n 12744208_1568409670142554_8332491324782914397_n

Vores piger har fået samlet det mindste køkken-sæt jeg nogensinde har set. Det indeholder små bitte kopper og skeer, gryder og kander og sågar et lille komfur. Her ses Hanixa og Akonsa igang med at lave mad til os

12728858_1567996363517218_1888555164473812536_n

Så har vi igen gang i flonellograf’en. de store piger fik lavet en rigtig fin præsentation af dagens bibeltekst

12743695_1567542990229222_5459778955463173113_n 12733616_1567543066895881_7542441462018275941_n