Tamponer og trivsel

“Bind er dyre. Hvis ikke vi har bind kan vi ikke komme i skole”. Disse ord blev startskuddet på et spændende pilotprojekt om pigernes sundhed og trivsel.

Menstruation, hvorfor nu det?

I Indien er menstruation meget tabubelagt. Ifølge hinduistisk tro, må menstruerende kvinder ikke hente vand eller lave mad, de må ikke gå i templerne eller i markerne, og deres diet er indskrænket. Derudover er der en forventning om, at de isolerer sig i nogen grad. På et mere praktisk plan er bind meget dyre, og mangel på rindende vand, sæbe og skraldespande gør det svært for pigerne at komme i skole.

En undersøgelse på pigehjemmet viste, at mange af pigerne slet ikke vidste hvad menstruation var, da de fik det første gang. En enkelt pige lå endda og græd en hel dag, da hun troede hun skulle dø. Flere var også i tvivl om, hvorvidt en gravid kvinde menstruerer. Altså består problematikken af en bred vifte af fysiske og sociologiske udfordringer.

Ung-til-ung-program

Opsatte på at hjælpe pigerne, gik vi i gang herhjemme. Vi fik doneret genanvendelige menstruationsartikler af firmaet Ko & Ko, og blev godt klædt på til opgaven af Womena, en organisation som arbejder med menstruation og tabus på det Afrikanske kontinent.

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne og hvordan man bruger Ko & Ko’s genanvendelige produkter. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

Trendsætter

Vi er nogle af de første til at indføre bæredygtige menstruationsprodukter i indisk hjælpe-arbejde. En gruppe modige piger på hjemmet har derfor indvilget i at være testpersoner. De har fået gennemgående træning i at bruge produkterne, som de skal bruge ind til vi kommer igen. Efter evaluering håber vi at kunne udvide projektet yderligere.

Civilsamfundsprojekt under opsejling

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia eldevilde med deres nye titel og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind, noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på.

Som helhed er projektet blevet modtaget med entusiasme, og er gået over alt forventning. Vi glæder os til at se, hvad det udvikler sig til, og hvilken betydning det vil have på pigernes hverdag, skolegang og trivsel.

/af

#marchformenstruation

Menstruation er en naturlig del af livets cyklus. Men for mange indiske piger er menstruation et skamfuldt tabu. Det synspunkt kæmper Dansk Kherwara Mission for at ændre.

23 millioner indiske piger

For flere kvinder og piger i Indien er selv det at tale om menstruation et tabu, og manglende adgang til hygiejneprodukter og ordentlige toiletforhold betyder, at deres liv ofte er stillestående, mens cyklussen passerer.

Mange piger udebliver fra skolen fem dage månedligt grundet deres menstruation. Nye undersøgelser viser, at hele 23 millioner indiske piger dropper helt ud af skolen, når de får deres første menstruation. Og alene i Nordindien stoppede over 30% af de interviewede piger deres skolegang, efter de startede med at menstruere. Manglen på ordentlige toiletforhold, skraldespande og menstruationsartikler er blandt andet med til at skabe problemet. Men også selve tabuet og myterne omkring menstruationen har en effekt på pigernes opfattelse. 

Myterne om menstruationen

I mange traditionelle hinduistiske hjem står piger og kvinder over for restriktive tabuer i forhold til menstruation, såsom at blive nægtet adgang til templet og køkkenet. Myter beskriver menstruende kvinder som uhellige, og de traditionelle husholdninger forbyder derfor også ofte kvinderne i at arbejde i marken, da man tror, at det vil ødelægge afgrøderne. Disse former for restriktioner medfører, at den menstruende pige oftest er bundet til at blive indendørs og miste flere dages undervisning i skolen.

En undersøgelse foretaget i Indien i 2014 fandt, at så mange som 42% af kvinderne, der deltog i undersøgelsen, ikke vidste noget om menstruationsartikler, eller hvorfor man bløder. Et andet problem undersøgelsen fandt var, at mange kvinder ikke kunne opretholde basal hygiejne i løbet af deres menstruationscyklus, hvilket i nogle tilfælde førte til reproduktive sygdomme. 

#marchformenstruation

Dansk Kherwara Mission har desværre også oplevet konsekvenserne af dette tabu på pigehjemmet. Ofte udebliver de ældre piger fra skole under deres menstruation. Pigerne skammer sig, og de har ofte ikke råd til bind. Derfor er Dansk Kherwara Mission gået ind i kampen for at styrke pigernes mentalitet omkring menstruation. Vi arbejder for, at de er oplyste omkring deres anatomi, og at de ikke skal mangle menstruationsartikler.

Hverken tabu, myter eller manglende midler skal stå i vejen for pigernes skolegang og opvækst. Samtidigt skal pigerne ikke vokse op i troen, at menstruation er noget, man skal skamme sig over. Vi har derfor implementeret en masse spændende projekter med pigerne, som vi vil fortælle dig mere om over den næste måned. Vi håber derfor, at du vil være med til at marchere for menstruationen gennem marts med os. #marchformenstruation !

/af

Demokrati og gode idéer

Medbestemmelse, ansvarsfølelse og en demokratisk sans er essentielle elementer for pigernes opvækst.

Fra idé til virkelighed

Dansk Kherwara Mission arbejder for pigernes opvækst. Og som en del af den opvækst finder organisationen det vigtigt at styrke pigernes medbestemmelse, ansvarsfølelse og deres demokratiske sans. Der var derfor ikke langt fra idé til virkelighed, da bestyrelsen besluttede, at vi nu skulle opfinde en  lærerig og sjov undervisningsgang i demokratiets veje.

500 kroner til den bedste idé

“500 kroner til et projekt, som I vælger”. Sådan lød ordene fra Dansk Kherwara Missions næstformand, Patricha Ottsen, da hun præsenterede det nye tiltag for pigerne under det sidste besøg på hjemmet. Her oplevede pigerne på All Saints Girls Hostel demokratiets effekt, da der blev tilbudt støtte til et projekt, som de selv skulle udtænke og præsentere for resten af pigehjemmet. Pigerne skulle efter en præsentationsrunde demokratisk stemme om, hvilken idé de personligt fandt bedst. Idéen med flest stemmer ville blive til virkelighed med 500 kroner fra Dansk Kherwara Mission. Den eneste regel var, at projektet skulle omhandle en aktivitet eller en genstand, som kunne gavne hele hjemmet.

Medbestemmelse, ansvarsfølelse og demokratisk sans

Efter Patrichas præsentation gik pigerne hver til sit for at arbejde på deres idé. Foruden selve idéen, skulle de i deres præsentation også overveje, hvor meget projektet ville koste, samt argumentere for hvorfor resten af pigerne skulle vælge netop deres idé.

Resultatet

Tre dage senere samledes vi til en præsentationsrunde. Her stod fire piger klar med hver deres idé. Foran forsamlingen skulle disse piger hver især stille sig op og præsentere. Således argumenterede en for en symaskine, så de kunne reparere deres eget tøj. En anden benyttede muligheden til at ønske sig en “dolak”, en to-sidet tromme, som de kunne bruge til bøn og fester. En tredje pige appellerede til flokken om et sæt højtalere til dans og musik. Slutteligt argumenterede den fjerde pige for en “harmony”, som er en form for indisk klaver.

Den demokratiske afstemning endte næsten enstemnigt; størstedelen af pigerne ønskede sig en dolak. Med den demokratiske sejr i baghånden begik vi os ned i Kherwara by og købte to dolakker. Da vi kom tilbage med trommerne blev vi mødt af glade og spændte piger, som straks gik i gang med at øve deres trommen. Dette udviklede sig hurtigt til fest og dans, og alle pigerne jublede til trommernes rytme.

Igen har demokratiet sejret, og pigehjemmet er blevet to dolakker rigere.

/af

Vi indgår samarbejde med Legal Desk

Nu bliver det muligt at testamentere eller oprette et legat til pigehjemmet i Indien.

 

 

Testementér din STØTTE

/af

Bestil et foredrag med Anne Birthe

BESTIL ET FOREDRAG – TIL DIN LOKALE KIRKE

 

Oplev et fantastisk foredrag om
Pigehjemmet i Kherwara i Indien
fortalt på en levende og
medrivende måde.

KONTAKT
Anne-Birthe Ottsen
hvis din kirke mangler et
overskueligt og meningsfyldt
missionsprojekt med
en stor grad af nærhed.

RING OG HØR MERE PÅ:
50 47 74 54

 

/af

En hilsen fra volontørerne i Kherwara

Nu er vi nået til den sidste tid i Kherwara – sikke en rejse disse 3 måneder har været. Vi har fået et unikt indblik i en helt anderledes kultur, end vi er vant til. Det har både været spændende og udfordrende at leve i. Vi har lært 70 dejlige piger at kende, og vi har fået lov at have en hverdag sammen med dem.I hverdagene har vi haft mange hyggelige eftermiddagstimer med leg, spil og mange forskellige kreative aktiviteter. Vi har bl.a. malet og tegnet, lavet perlearmbånd, perleplader, forskellige dyr af toiletruller og karton, lagt neglelak, lavet henna og nu hvor det er påsketid, laver vi gækkebreve og påskekyllinger. Pigerne er også vilde med at komme ud på “playground” og spille bold, kaste frisbee, lege fangeleg og finde små dyr.

Derudover har der været særlige dage iblandt, hvor vi har fejret fødselsdage på pigehjemmet, været med pigerne i skole, fejret en stor hinduistisk farvefestival kaldet Holi, været på vandreture på bjergene og meget mere. Vi indførte en søndagstradition, hvor vi havde 10 piger ad gangen med på markedet til fotografering hos en fotograf og efterfølgende gav vi is. Det har været rigtig hyggeligt at have pigerne med på tur i mindre grupper.

Vi har mange aftener været med til pigernes aftenandagt (prayer). Det har været stærkt for os at opleve, at vi på trods af kæmpe kulturforskelle deler en tro på den samme Gud. Det skaber et særligt fællesskab.

Det bliver med blandede følelser, når vi snart rejser herfra. Vi glæder os til at vende hjem til Danmark og vores kære igen, men det bliver hårdt at tage afsked og forlade de 70 skønne piger. De har erobret vores hjerter.

/af

Nye volontører – Helene og Elisabeth

Så er det tre uger siden, vi, Helene og Elisabeth, ankom til Kherwara. Her blev vi modtaget af 70 skønne piger og af Arun og hans familie, som har vist stor gæstfrihed. De seneste uger har budt på mange forskellige aktiviter med pigerne, flere besøg på deres skole og en masse indisk kultur for os. Vi ser frem til 3 gode og spændende måneder her på pigehjemmet.

/af

DET GJORDE INDTRYK…

Her kommer der lige en update hernede fra Kherwara. Den har været lidt længe undervejs, da internettetforbindelsen har drillet, men nu skulle den gerne komme frem til jer 😉 I starten af oktober havde pigerne en lille ferie på fire dage. Derfor tog de hjem til deres familier, og vi voluntører (Katrine og Lisa) så vores snit til at besøge dem derhjemme og få en fornemmelse af, hvad det er, de kommer fra. Pigerne som bor her på hjemmet kommer fra nogle af de fattigste familier i området omkring Kherwara og helt op til to timer væk herfra. Denne fattigdom fik vi at se med egne øjne, da vi besøgte en landsby tæt herpå, hvor nogle af pigerne bor. Og med landsby skal der forstås en bunke huse med 300 m afstand i mellem sig, og hvor flere af vejene knap nok var til at gå på.

1Her ses Basinti bhais hus. Rassi i den blå kjole bor også på hjemmet.
Vi besøgte fem af pigerne i deres hjem, og en af bhaierne, som er en slags pædagoger på hjemmet. Pigerne bor i små huse, hvor væggene er lavet af ler og tagene af træ. Husene består kun af 1-3 rum (se billederne), og så er det endda familier på minimum fem personer, der bor i disse huse! 2Serenas familie. Huset ser meget større ud end det er. Der gemmer sig kun et reelt rum på 10 m2 inden bag døren.
Da vi besøgte Pleena, blev vi overraskede over, hvad vi kom til. Ved første øjenkast lignede det lidt en ruin, for det eneste vi så, var en bygning kun med vægge… Dog viste det sig, at der omme bag ved lå en lille lerhytte med plastik som tag. Her bor familien, som i alt består af syv mennesker fra tre generationer sammen. Det var meget bemærkelsesværdigt, at der var så stor en kontrast mellem disse menneskers fattige kår og så det skønne, idylliske landskab som de var omringet af samt kvindernes smukke, farverige sareekjoler! 3

Pleena og hendes mor foran deres “hus” som også er nævnt i teksten.
Og selvom familierne er fattige, blev vi alligevel modtaget med den store indiske gæstfrihed og blev tilbudt småkager alle steder, hvor vi kom. Dette var på trods af, at der ikke var nogen af familierne, der vidste, at vi kom. For her i Indien er det helt normalt bare at dukke uanmeldt op. 5

Pleenas familie på syv.
Så det var i sandhed en oplevelse med mange indtryk. Men alt i alt var det rart at vide, hvad pigerne kommer fra og dejligt at se, at de også smilede og var glade. Efter at have set deres vilkår derhjemme, stod det klart for os, hvor gode standarder der er på pigehjemmet, og hvor stor en forskel det gør for pigerne at få lov til at bo her. Men som Arun også siger, gør pigehjemmet ikke kun en forskel for pigerne selv men for i alt hele tre generationer: Deres familie derhjemme, dem selv, og deres kommende familier! Hele denne oplevelse gjorde os stolte over og taknemmelige for at kunne få lov til at være en del af et projekt, der så tydeligt gør en forskel! 4

Det fantastisk smukke landskab.

 

/af

FØLG Katrine og Lisa

Lisa og Katrine er vores nye volontører – Følg dem her eller på facebook

www.facebook.com/danskkherwaramission

 

katrine-og-lisa

/af

Eftertragtet sag

Anne-Birthe og Patricha var på Frivillig Børs i går eftermiddags. De tiltrak sig en del opmærksomhed p.g.a. deres matchende, prikkede look (foruden den gode sag, selvfølgelig!), og blev både interviewet til avis og tv.

12931123_1594466664203521_7700579328090494748_n

/af