#marchformenstruation – hvad så nu?

Vores #marchformenstruation kampagne har snart nået enden. Men hvad skal der så ske i fremtiden?

Fortsat arbejde

Marts måned er ved at rinde ud, og det betyder at vores #marchformenstruation kampagne har nået sin ende. Men hvad betyder det for vores fremtidige arbejde med pigerne og deres syn på menstruation?

Gennem marts viste vi, hvordan vi har undervist pigerne i menstruation, hygiejne og den kvindelige anatomi. Men arbejdet stopper ikke her. Hjemme i Danmark fortsætter vi på højtryk. Næstformand Patricha Ottsen søger altid midler, som kan bruges på pigernes fremtidige trivsel. Og allerede kort tid efter hendes hjemkomst fra Indien i januar, modtog Patricha en god nyhed fra OrganiCup.

Flere kopper i fremtiden

Firmaet OrganiCup, som producerer menstruationskopper, har doneret 40 menstrutationskopper til pigehjemmet. Så alle pigerne vil snart have deres egen menstruationskop. Der skal derfor lyde et kæmpe tak til OrganiCup!

Næste tur til Indien

Den fremtidige plan er, at fundraiser Anne-Birthe Ottsen og bestyrelsesmedlem Anne-Grethe vil dele kopperne ud til Oktober, når de skal besøge pigehjemmet. Her vil de også arbejde videre på projektet om at sy bind og tamponer sammen med vores Ung-til-Ung-træner Akku.

Derudover er vores samarbejdspartner Aimal Singh også interesseret i projektet, og han sender derfor to hold unge mennesker til Kherwara til Oktober, som vi vil uddanne til ung-til-ung trænere, for at de kan undervise unge i deres lokalsamfund i fremtiden.

Resultatet af vores undervisning

Næstformand Patricha Ottsen vil i februar 2020 igen sætte kurs mod Kherwara. Her vil hun færdiggøre den undersøgelse, hun startede ved hendes sidste besøg i januar 2019. Forklaret med hendes egne ord:

“Jeg skal ned og evaluere projektet, og undersøge hvilken effekt det har haft på pigernes skolegang, liv og self-image, og konkludere, hvad der eventuelt skal ændres, og hvor der skal sættes ind fremadrettet for at sikre pigernes mobilitet og rettigheder, også når de bløder!”

Vi er spændte på at se resultaterne, Patricha!

 

/af

Mød vores nye Ung-til-Ung trænere!

Silvia (til venstre) og Akku (til højre).

Frihed er nøglen

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne, og hvordan man bruger genanvendelige menstruationsartikler. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

En præstedatter…

Silvia Masih læser til lærer, og er snart færdig med sin uddannelse. På trods af hendes kun toogtyve års levetid er Silvia enormt moden og meget rolig af sind. Hun er præstedatter, og familien har længe lavet socialt arbejde igennem deres kirke. Efter hver søndagsgudstjeneste laver Silvia og hendes mor blandt andet et kvinde-til-kvinde program, hvor de underviser kvinder i basal hygiejne. Derudover underviser Silvia også i ligestilling for en anden frivillig organisation, for som hun selv siger: ”I Indien er der så mange mennesker, der ikke er lige på grund af kastesystemet. De låser sig selv fast til en idé om, at de ikke er lige, fordi det er skæbnebestemt. De er født sådan. Det er vigtigt at oplyse dem om menneskerettigheder og ligestilling, så de kan skabe deres egen skæbne.”

Som Silvia fortæller, lever mange indere i ”kaster”. Det vil sige, at man er født til at udføre det job, som ens forfædre også udførte. Derfor har mange indere svært ved at overkomme fattigdom, da de ofte accepterer at være i den kaste, de nu er født i. Ofte bliver de, der er født i en lav kaste, behandlet betydeligt dårligere af samfundet, og de har oftest dårligt betalte jobs.

Da Silvia bliver spurgt, hvorfor hun nu vil undervise om den kvindelige anatomi, svarer hun alvorligt: “Det her projekt kommer også an på ligestilling. Piger er meget generte her. Vi er ikke åbne ligesom jer danskere. Derfor må vi ændre pigernes mentalitet. Vi må fortælle dem, at de ikke har noget at frygte. Hvis de ændrer deres mentalitet, vil de give den videre til deres kommende børn. Og så vil deres børn være oplyste. Sådan kan vi give viden videre i generationer.” Vise ord, Silvia! 

Og en gymnasieelev

18-årige Akku er datter af pigehjemmets forstander, Arun. Og hun slægter sin far på, hvad angår sin interesse for socialt arbejde. Til dagligt læser Akku på gymnasiet, og er i gang med sit sidste år. Derefter går turen til den nærliggende storby Udaipur, hvor hun vil læse til Socialrådgiver og lave mere socialt arbejde.

Akku viste stor interesse for projektet, da vi underviste Silva i de medbragte menstruationsartikler. Vi spurgte derfor Akku, om ikke hun også havde lyst til at blive Ung-til-Ung træner, hvilket hun begejstret takkede ja til. For som hun selv siger: “Den her undervisning er forhåbentlig med til at skabe en bedre fremtid, ikke kun for pigehjemmet, men også fremtidige piger og kvinder, der vokser op her i omegnen. Kvinder her ved ikke noget om menstruation. De tænker bare, at det er blod, der kommer ud af min krop. Men de ved ikke, hvorfor de får det, eller hvordan menstruation fungerer. De kender ikke til den kvindelige anatomi. Det kan vi forhåbentlig lave om på!” Det håber vi også, Akku!

En kæmpe succes

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia ellevilde med deres nye titel, og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind – noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på herhjemme!

#marchformenstruation

/af

Tamponer og trivsel

“Bind er dyre. Hvis ikke vi har bind kan vi ikke komme i skole”. Disse ord blev startskuddet på et spændende pilotprojekt om pigernes sundhed og trivsel.

Menstruation, hvorfor nu det?

I Indien er menstruation meget tabubelagt. Ifølge hinduistisk tro, må menstruerende kvinder ikke hente vand eller lave mad, de må ikke gå i templerne eller i markerne, og deres diet er indskrænket. Derudover er der en forventning om, at de isolerer sig i nogen grad. På et mere praktisk plan er bind meget dyre, og mangel på rindende vand, sæbe og skraldespande gør det svært for pigerne at komme i skole.

En undersøgelse på pigehjemmet viste, at mange af pigerne slet ikke vidste hvad menstruation var, da de fik det første gang. En enkelt pige lå endda og græd en hel dag, da hun troede hun skulle dø. Flere var også i tvivl om, hvorvidt en gravid kvinde menstruerer. Altså består problematikken af en bred vifte af fysiske og sociologiske udfordringer.

Ung-til-ung-program

Opsatte på at hjælpe pigerne, gik vi i gang herhjemme. Vi fik doneret genanvendelige menstruationsartikler af firmaet Ko & Ko, og blev godt klædt på til opgaven af Womena, en organisation som arbejder med menstruation og tabus på det Afrikanske kontinent.

I Kherwara har vi uddannet to seje ung-til-ung-trænere, Akku og Silvia. De er blevet undervist i krop, rettigheder, hygiejne og hvordan man bruger Ko & Ko’s genanvendelige produkter. Som et led i deres uddannelse skulle de undervise vores piger i deres nyerhvervede viden. Det udviklede sig til en dag med lige dele rykkede grænser, latter og lærdom. Som Silvia eftertænksomt udtalte om effekten af projektet: ”Det er en proces. Før var pigerne overhovedet ikke frie. Nu er pigerne lidt mere frie. Næste gang vil de være endnu mere frie”. 

Trendsætter

Vi er nogle af de første til at indføre bæredygtige menstruationsprodukter i indisk hjælpe-arbejde. En gruppe modige piger på hjemmet har derfor indvilget i at være testpersoner. De har fået gennemgående træning i at bruge produkterne, som de skal bruge ind til vi kommer igen. Efter evaluering håber vi at kunne udvide projektet yderligere.

Civilsamfundsprojekt under opsejling

Det er ikke kun os fra Dansk Kherwara Misison, der synes, projektet var en kæmpe succes. Akku og Silvia er allerede blevet booket til deres første kvindeklub, og en organisation i en naboby har ytret ønske om at uddanne egne Ung-til-Ung-trænere. Derudover er Akku og Silvia eldevilde med deres nye titel og ønsker at udvide projektet yderligere. De vil gerne lære kvinder at sy egne bind, noget vi selvfølgelig vil arbejde videre på.

Som helhed er projektet blevet modtaget med entusiasme, og er gået over alt forventning. Vi glæder os til at se, hvad det udvikler sig til, og hvilken betydning det vil have på pigernes hverdag, skolegang og trivsel.

/af